Hvad er voks ?

Bivoks produceres af bier ofte 12 - 14 dage gamle i en gruppe hudceller på biens bagkrop. Voksen ses som små skæl, der vokser ud mellem leddene. Voksflagerne tages af de midterste par ben og føres op til munden, hvor den bearbejdes. Den bruges af bierne til at bygge de vokstavler, som hele boet består af. I naturen kan tavlerne blive op til 1 m lange.

For at biavleren kan få mest mulig honning ud af den enkelte familie, vil han sætte nogle kunsttavler, som er præget i karakteristiske sekskantede mønster på begge sider, fast til nogle flytbare rammer. Bierne bygger tavler ud i rammerne og øger kunsttavlens voksmængde med op til 20 %. Den 6-kantede konstruktion er en meget stærk konstruktion. En enkelt tavle på ca 800 kvadratcentimeter kan indeholde mere end 3 kg honning. Tavlerne bruges til at opfostre larverne i, samt til opbevaring af foder – honning og pollen. Der kan kun anvendes ren bivoks til dette formål, da bierne ikke vil bygge på andet, dog kan man få dem til at bygge på visse former for plastiktavler.

Når biavlerne har høstet honning, sendes de gamle vokstavler til omsmeltning. Den udsmeltede voks bliver udvalset til nye tavler i næste års biavl. Overskud af voks indgår i en lang række af forskellige produkter: Lys, kosmetik, salver, bronzestøbning(fx i Lejre Forsøgscenter) mf.

Der går ca. 8 gram honning til at producere et gram voks.